Bloggen

Bloggen

Ude godt...

KlummerPosted by Marianne Gade Tuesday, June 14 2016 18:00:33

Vi har forladt vores hus i Abruzzo for at besøge Lucca i Toscana. Tiden er inde til at se noget andet af Italien, så vi har lejet en lejlighed i Lucca i tre dage. Vi bor i den gamle bydel med dens middelalderhuse og snævre gader, hvor biler stort set er erstattet af cykler.

Det er også her de elegante butikker findes med verdens førende mærker, parfumerier, guld og sølv og selvfølgelig udsøgte restauranter. Dette er Vesten, tænker jeg. Samlet i en af Europas gamle rige handelsbyer med prægtige kirker og fantastiske bygningsværker. Gammel kultur, gammel rigdom.

Vi har slået os ned ved et bord uden for en café, da en afrikansk kvinde kommer hen imod os for at sælge sine træsmykker. Vi afslår at købe, hvorefter hun går over til at tigge, til sidst nægter hun at gå. Dette sker flere gange i løbet af de følgende dage. Ingen synes imidlertid at bemærke det, det indgår simpelthen i byens rolige, uforstyrrelige pulsslag.

Så er tiden inde til at vende hjem til Abruzzo, og fra motorvejen ser vi Toscanas og Umbriens grønne, bakkede landskaber forsvinde. Vi kører ind i Abruzzo, mærker den tynde luft og oplever Abruzzos vilde skønhed. Her er bjerge med sne på toppen, bjerge med røverborge og slotte, dybe kløfter og rivende vandmasser, her er eventyret.

Det hele er lige her! Det anede os nok, og alligevel var vi nødt til at tage væk for at kunne se det. Dette bosted for mennesker og gamle drager og hvilesteder for hekse på deres vej til Bloksbjerg. Abruzzo det sande eventyr.



  • Comments(0)//blog.mariannegade.dk/#post168